Hjernetræning med IT
Vidste du, at der findes specielt designede computerøvelser,
der kan træne hjernens kognitive funktioner? En række neurologer
og andre forskere og praktikere har udviklet et træningssystem,
der stimulerer de forskellige kognitive funktioner
ved hjælp af sjove, interaktive øvelser. Den danske udgave af
systemet hedder Professionel Hjernetræning, og den har du
mulighed for at arbejde med på dette hold.
Gennem de forskellige øvelser, får du sammen med læreren
indsigt i, hvordan din hjerne arbejder, og hvordan du kan bruge
øvelserne til at træne den. Vi arbejder også med, hvordan
du kan bruge det, du lærer, i din hverdag. Og du får mulighed
for at trække på både dine egne og resten af holdets erfaringer.
Programmet til brug inden for psykiatrien består af 18 øvelser,
der giver mulighed for at arbejde med flg. områder:
-
Forarbejdningshastighed.
-
Selektiv opmærksomhed/Årvågenhed.
-
Arbejdshukommelse.
-
Sproglig indlæring og hukommelse.
-
Visuel indlæring og hukommelse.
-
Tænkning og problemløsning.
-
Auditiv hukommelse.
Hver øvelse har 10 niveauer med stigende sværhedsgrad. Du
starter hver øvelse på laveste niveau. Når øvelsen to gange i
træk er gennemført fejlfrit, rykker du automatisk op på næste
niveau. Dit aktivitetsniveau og dine præstationer vises grafisk
for hver øvelse, så læreren kan følge med i din fremgang og
tale med dig om øvelserne.
Syv moduler med øvelser
-
Modul 1 indeholder øvelser, hvor det gælder det om at
svare og reagere hurtigt. Det træner evnen til at fastholde
koncentrationen om opgaven over tid.
Modul 2 træner evnen til at fastholde fokus på en opgave
eller informationskilde.
-
Modul 3 træner evnen til på samme tid at fastholde information
og at bearbejde denne.
-
Modul 4 indeholder øvelser, som træner den sproglige
hukommelse. Samtidig trænes strategier ved indlæring
(for eksempel at danne overkategorier), når du skal prøve
at huske en ordliste.
-
Modul 5 indeholder fire øvelser, som træner visuel og
rumlig fornemmelse.
-
Modul 6 er specifikt designet med henblik på at træne
ræsonnement (logisk tænkning). Der indgår både sprog
lige og visuelle opgaver.
-
Modul 7 træner den auditive arbejdshukommelse.
Du kan læse mere om træningssystemet på: http://dk.scientificbraintrainingpro. eu/