Gå til sidens indhold
Århus Kommune
CSV-Aarhus
  • Log på
  • Søg
  • Kontakt
  • Udskriv
  • Sitemap
Forside Undervisning Særlige tilbud Åbne værksteder
Forside
  • Undervisning
    • Sundhed og livsduelighed
    • Læring og skolefærdigheder
    • Kreative færdigheder
    • Voksen med ADHD
    • Undervisning for unge
    • Arbejdsmarked
    • Særlige tilbud
      • Individuelt forløb
      • Åbne værksteder
        • Kurser og temadage
    • Alt om CSV

    Åbne værksteder

    Åbent værksted mandag og fredag er for alle skolens kursister.


    Åbent værksted mandag kl. 10 – 14 og fredag kl. 9.30 – 14 er for alle skolens kursister. Det er en mulighed for at mødes på tværs af holdene, lave noget sammen og inspirere hinanden.

    Der er ingen tilmelding, du kommer bare, når du har tid og lyst. Formiddag, eftermiddag eller hele dagen. Skolens frivillige medarbejdere er parate til at vejlede og sætte i gang.


    I Åbent Værksted kan du komme og lave næsten lige, hvad du har lyst til, f.eks.:

    • Tegne og male.
    • Læse.
    • Strikke og hækle.
    • Lave lektier.
    • Gå på nettet.
    • Skrive breve.
    • Slappe af og hygge dig med de andre kursister.

    Lidt mere om nogle af mulighederne

    Sjov og alvor på computeren
    Computeren kan både bruges til sjov og personligt udtryk, til at få kontakt med andre og til at finde information og ny viden. I fredagsværkstedet kan du arbejde selvstændigt, tale med andre om det du laver, og få hjælp når du har brug for det.

    Du kan bl.a. arbejde med:

    • Tekstbehandling. F.eks. hjemmeopgaver/lektier, jobansøgninger, breve, sangtekster og fortællinger.
    • Billedbehandling og enkelt layout. F.eks. til et album med feriefotos, visitkort eller lign.
    • Budgetlægning og andre opgaver, der kan klares i et regneark (Excel).
    • Finde og udfylde skemaer til det offentlige.
    • Din digitale signatur. F.eks. for at kunne tjekke dine skatteoplysninger.
    • Kommunikation på nettet. F.eks. e-mail, chat, Facebook og oplysninger om emner, der interesserer dig.

    Malerværksted
    Hvis du har lyst til at udtrykke dig i tegning og maleri, kan du i fredagsværkstedet gøre det sammen med andre, der har det på samme måde, og få hjælp til teknik m.m. Du kan bl.a.:

    • Tegne og male efter motiv.
    • Male abstrakt og lege med farvernes udtryk.
    • Få viden om både moderne og tidligere tiders kunst.

    Læsegruppe
    Hvis I er flere, der holder af at fordybe jer i læsning, kan vi lave en læsegruppe, hvor I læser og taler om litteratur fra Danmark og resten af verden.

    Studieværksted
    Nogle gange er det både lettere og hyggeligere at lave hjemmeopgaver/lektier, når man sidder sammen med andre og arbejder med hver sit. I Åbent Værksted har du mulighed for at forberede dig til undervisning på CSV-Aarhus eller andre steder, og I kan udveksle erfaringer med hinanden.

    Brug dig selv
    Mange af skolens kursister vil gerne bruge sig selv og give noget videre til andre. Fredagsværkstedet kan være ramme om både planlægning og realisering, med mulighed for hjælp til tilrettelæggelsen.

    Klubber for tidligere kursister
    Hvis I er nogle stykker, der gerne vil arbejde videre med det, I er kommet i gang med i undervisningen, kan I mødes her. F.eks. i en skriveklub, en diskussionsgruppe, en selvhjælpsgruppe eller en gå-i-byen-gruppe.

    Opdateret  19-12-2011
    CSV-Aarhus . Aarhus kommune . Nørre Allé 31 . 8000 Århus C . Telefon 86 20 79 79 . Mail: csv@msb.aarhus.dk